Unge foretrækker fodbold fremfor flæskesteg

Det er en udfordring for Norddjurs Kommune at få unge til at lave socialt frivilligt arbejde, selvom der er mange muligheder for at engagere sig

Af Camille Kirkegaard

Ti-kantede terninger, hvis udfald afgør skæbnen for unge drenges vampyrroller. Flyers med et politisk budskab, der bliver uddelt med smil og entusiasme. Unge hjælpetrænere med en fløjte i munden eller små snakke med udsatte ældre til flæskestegsaften.

I Norddjurs Kommune ser frivillighed ud på mange måder.
Over 100 foreninger laver frivilligt socialt arbejde i udkantskommunen, hvor der bor 38144 mennesker. Men det er svært at få de unge med.

Socialt arbejde versus idrætsforeninger
På landsplan laver 37% af unge mellem 16-29 år frivilligt arbejde. Norddjurs Kommune har ingen tal på, om andelen af unge frivillige er lige så stor i Norddjurs.

”Det er svært at sige. Indenfor det område jeg sidder med, er der ikke særlig mange unge” fortæller Kathrine Lund Jacobsen, der er frivilligkonsulent inden for det sociale felt for Norddjurs Kommune.

Frivilligt socialt arbejde har fokus på borgere, der har særlige udfordringer. Eksempelvis borgere, der døjer med sygdom, sorg, ensomhed eller misbrug.
Katrine Lund Jacobsen peger især på fritids- og idrætsområdet som et sted, hvor unge søger hen.

Kenneth Møller Kajhøj er formand for Frivilligrådet i Norddjurs Kommune, der er bindeleddet mellem det frivillige sociale arbejde og kommunen. Han oplever også, at der er få unge frivillige indenfor dette område. Det er der flere grunde til.

”At være frivillig socialt kræver, at du selv har overskud. Hvis du er stresset pga. skole kan det være svært at være der for andre. Det er nemmere i idrætsforeninger, fordi man ikke giver lige så meget af sig selv,” fortæller han.

Unge flytter fra Norddjurs
Norddjurs Kommune er udfordret på antallet af unge, fordi de 20-29-årige er gruppen med højest fraflytning fra kommunen. Det viser rapporten ”Midt i statistikken – Norddjurs Kommune 2017” udviklet af Region Midtjylland.

Christian Fertner har en Ph.d. i byplanlægning fra Københavns Universitet og har blandt andet skrevet kapitlet ”Byernes demografi” i bogen ”Stationsbyer i dag”, der handler om situationen i de mindre byer i Danmark. Han genkender tendensen.

”Det er den aldersgruppe, der flytter mest væk. Typisk flytter de unge til de større byer for at starte på en uddannelse,” forklarer han.

Kenneth Møller Kajhøj fra Frivilligrådet ser flytningen til de større byer som en stor udfordring for unges frivillighed. Han oplever, at den bedste måde at få unge til at engagere sig frivilligt er, hvis nogen i deres netværk gør det.

”Jeg vil ikke kalde det gruppepres i de større byer, men vi har ikke det samme grundlag i Norddjurs Kommune” siger han.

Unge vil ikke binde sig
Ifølge fritidskonsulent Katrine Lund Jacobsen kræver mange af initiativerne inden for det socialt frivillige arbejde, at man er stabil. Og netop det er en udfordring for de unge.
”Som ung er der tit nogle andre ting, der fylder. Det er sværere at få unge til at binde sig til de faste ting,” siger hun.

Sebastian Bøje Ibsen, der går i 1.g på Grenaa Gymnasium, laver ikke frivilligt arbejde.

”Jeg har meget travlt i hverdagen, fordi jeg skal passe job og lave lektier,” fortæller han.

Det er nemmere at få unge til at engagere sig i enkeltarrangementer. Katrine Lund Jacobsen peger på ungdomsorganisationen LEO Club, der laver forskellige arrangementer for at samle penge ind til gode formål.

”Min oplevelse er, at LEO har nemmere ved at tiltrække de unge, fordi de ikke binder sig til at skulle gøre noget fast” forklarer hun.

Kommunens initiativer har potentiale
For at fremme frivillighed fra kommunens side tager Katrine Lund Jacobsen ud på gymnasierne og andre uddannelsesinstitutioner for at fortælle, hvordan det er at være frivillig, og hvilke tilbud der er i kommunen.

Et andet initiativ er Frivillig Fredag, der afholdes en gang om året, hvor de forskellige foreninger bliver synlige i bybilledet. På dagen hjælper elever fra Grenaa Gymnasium til, og medlemmerne af Frivilligrådet er til stede.

Ifølge Frivilligrapporten ”Tal om unge og frivillighed” fra Center for frivilligt socialt arbejde vil 43 procent af unge ikke-frivillige gerne være frivillige, hvis de blev opfordret til det.

Det vil vise sig, om Norddjurs Kommunes indsats er nok til, at de unge i kommunen vil lede scenarierne til vampyr-aftenen eller uddele smil og kvitteringer, når der er flæskestegsaften på Café Grenå.

Fortællesætning: Jeg vil fortælle, at det er en udfordring for Norddjurs Kommune at få unge til at lave socialt frivilligt arbejde.
Anslag: 4482

Fodbold, frivillighed og fart på. Unge i dag er ikke bange for at have travlt

Unge i dag har travlt, men det er ikke kun med skole og fritidsjobs. Grenaa Idrætsforening Fodbold bruger unge som frivillige trænerassistenter, og både de unge og foreningen er vilde med det

Af Sara Helgren Boll

Skole, fritidsjob, venner og kærester. Unge har i dag nok at se til. Alligevel finder mange tid til at være frivillig. Grenaa Idrætsforening Fodbold nyder godt af, at unge har lyst til at bruge deres dyrebare tid i klubben. Foreningen er nemlig ”mere end bare fodbold”, som deres motto lyder. De vil skabe større fokus på at være frivillig i deres klub, og er allerede godt i gang.

Frivillighed i Grenaa Fodboldklub

Næstformand for bestyrelsen i Grenaa IF Fodbold Frederik Nicolajsen fortæller, at de på nuværende tidspunkt har 10 unge frivillige i deres forening. De fungerer som trænerassistenter for et hold i samarbejde med en voksen træner. Typisk er de frivillige selv ungdomsspillere i klubben, eller har været det.

En af dem er 16-årige Nanna Laursen. Hun har været trænerassistent for U14 piger i et år og fortæller, at hun på sigt skal overtage holdet sammen med en anden ung frivillig træner. Hun har selv spillet i klubben, men fik en kronisk skade i lysken for halvandet år siden. Klubben manglede en ekstra hjælpetræner, og derfor fungerer hun nu som frivillig.

”Jeg havde ikke tænkt over, at jeg var frivillig før du kontaktede mig,” fortæller Nanna Laursen.

Hun glæder sig bare til at spille fodbold de to gange om ugen, hun hjælper til.

Cheftræner for U14 piger Brian Baadesby Nielsen fortæller, at lektier og arbejde altid kommer som første prioritet for de frivillige. Til gengæld er Nanna Laursen og de øvrige hjælpetrænere gode til at være fleksible. De kommer en ekstra dag, hjælper med forskellige øvelser og laver selv træningsprogrammer. Det en fordel at have unge frivillige, da de som regel stadig selv er aktive fodboldspillere.

 

En prioritering der giver igen
Den eneste udfordring Nanna Laursen oplever som frivillig er tiden. Man vælger selv, hvor mange timer man vil lægge i det, men som førsteårselev på Grenaa Gymnasium og ansat i Meny har hun ikke mange af døgnets timer tilbage. Alligevel finder hun tid til at lave træningsprogrammer, taktik og tage med til kampe.

”Det kræver meget at give sig selv det ansvar, men jeg trives bedst, hvis jeg har mange ting om ørerne,” fortæller Nanna Laursen.

Ansvaret der kommer af at være U14-træner giver hende en erfaring og læring som 45 hun tager med sig i rygsækken. Hun synes det er sjovt, og desuden får hun mange nye bekendtskaber. Derfor har hun også tænkt sig at blive ved, indtil gymnasietiden er forbi.

Brian Baadesby Nielsen forklarer, at de frivillige hjælpetrænere på holdet for U14 50 piger får en stor del af ansvaret. Han sørger for at tale med dem om stævner, indendørshold og spillernes trivsel. I sidste ende er det dog altid ham der tager beslutningerne. De frivillige kommer ikke til at stå til regnskab for de valg der bliver truffet. Det skal stadig være sjovt.

Nogle af de bedste oplevelser Nanna Laursen har haft som frivillig i Grenaa IF
Fodbold er at komme med til stævner som for eksempel Kattegat Cup. Her fungerer hun som ”voksen” for spillerne. Hun glæder sig til næste år, hvor de formentligt skal til stævne i enten Spanien, Tyskland eller Sverige.

Frivillige rollemodeller
I bestyrelsen for Grenaa IF Fodbold arbejder de på at øge interessen for at blive frivillig i deres klub. De vil gerne skabe lysten hos unge der ikke er medlem af klubben til også at blive frivillig trænerassistent.
Frederik Nicolajsen mener, at brugen af unge frivillige skaber bedre rollemodeller for de små fodboldspillere. De ser op til de unge på en anden måde.

”Deres tilgang til træningen er ofte mere legende end en striks voksens”, forklarer Frederik Nicolajsen.

Brian Baadesby Nielsen er enig. Han mener, at assistenttrænerne er et forbillede på, hvordan man får en travl hverdag til at hænge sammen, samtidig med at der er tid til 70 fodbold.

”Det er en fornøjelse at arbejde sammen med de unge. De vil rigtig gerne give deres viden videre til spillerne,” siger Brian Baadesby Nielsen.

Han fortæller desuden, at deres erfaring som træner bliver bedre og bedre, jo mere de får lov til at stå med noget ansvar, og det er de ikke bange for at tage.

(Anslag inkl. mellemrum: 4.323)

 

Vinkelsætning: Jeg vil fortælle, at Grenaa IF Fodbold gør brug af unge der har lysten til at være frivillig, selvom de har en travl hverdag.

Emma gør en forskel for socialt udsatte i Café Grenaa

I Café Grenaa er luften tyk af flæskestegsos og forventningens glæde en onsdag aften sidst i oktober. Her arbejder 19-årige Emma Beate frivilligt, fordi det gør en forskel for caféens socialt udsatte brugere, men også for hende selv.

Af Malene Damborg

”Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti,” synger en dame højlydt og fejer blå papirrester fra sit papirklip ned på gulvet. De grå kondisko bevæger sig i takt til julemelodien, hvilket får en blanding af små papirstykker og støv til at danse i luften. En ansigtslammet mand i kakigrøn polo slår sig ned ved det hvidmalede træbord og nynner lavmeldt med. Overfor ruller en ældre kørestolsbruger med slanger fra sit iltapparat ind på sin sædvanlige plads. Bidende efterårsluft siver ind gennem de buede sprossevinduer, men det påvirker hverken dem eller de 50 andre gæster i Café Grenaa denne onsdag aften.

”Der er altid mange til flæskestegsaften,” fortæller frivillig Emma Beate, mens hun taster 40 kr. ind på kasseapparatet og rækker et sæt bestik rullet ind i en hvid serviet til en herre med magre kinder.
Fra hans lange sorte hår titter lyse udgroninger frem. Han snuser mod den uimodståelige duft af steg fra køkkenet, inden han drejer om i sine udtrådtegummisko og slutter sig til det hvide bord, hvor snakken nu går højt.

Mere end point på cv’et
19-årige grenåboer Emma Beate er hver onsdag aften frivillig i Café Grenå, som er et alkohol- og stoffrit værested for borgere i Norddjurs Kommune. Målet med hendes arbejde i caféen var oprindeligt at komme ind på diakonuddannelsen, men sådan forholder det sig ikke længere. I dag går Emma på Kalø Økologisk Landbrugsskole, og kan ikke slippe det frivillige arbejde.

”Jeg ville være diakon, fordi jeg gerne vil arbejde med mennesker. Det gør jeg stadig hernede, selvom jeg har valgt en anden vej,” fortæller hun.

Emma skal snart i praktik som landmand. Derfor skal skolebøger og undervisning skiftes ud med gummistøvler og praktisk arbejde. Emma håber på, at få det til at fungere med arbejdet i caféen. Både for gæsternes skyld, men også for hendes egen.

”Det gør mig glad at vide, at jeg gør en forskel. Og så giver det mig jo også noget socialt,” siger hun, mens hun retter på sit hvide navneskilt.

Sprøde svær og rødkål
Buffetbordet tager form. Der er rødkål, brun sovs, kogte kartofler og franske kartofler. Emma fylder kander med isvand, da lyden af en elektrisk kniv skærer gennem lokalet. Stegen er på vej. Gæsterne danner hurtigt en kø, der snor sig om maden. En ranglet ung fyr med hue og sort joggingtøj kan ikke dy sig, da han får serveret et robust skåret stykke steg.

”Jeg kan godt fortælle, at det er sprødt,” mumler han fornøjet med munden fuld af svær.

”Er der nu nok mad til alle?” råber en kraftig dame længere nede fra køen. Hun griner lidt for sig selv, men bekymringsrynkernei hendes pande afslører noget andet.

Et friskt pust
Café Grenaa er en del af KFUM’s sociale arbejde, og drives dagligt af 45 frivillige, hvoraf en lille håndfuld er under 30 år. Emma var i starten i tvivl om, hvorvidt hun som ung kunne gøre en forskel for caféens gæster. Gæsterne er alt fra ensomme og psykisk syge til folk med misbrugsproblemer. Efter få besøg var Emma dog ikke i tvivl:

”Jeg opdagede hurtigt, at brugerne er virkelig glade for, at jeg kommer. De er mega taknemmelige for alt, hvad man gør,” fortæller hun.

Selvom gæsterne ikke normalvis fortæller Emma Beate om svære problemer, deler de gladeligt historier over en kop kaffe. Det kan godt ærgre Emma, at det ofte bliver til snak om vind og vejr, men hun ser generelt sin alder som en fordel.

”Jeg spørger måske ind til nogle lidt andre ting, end de voksne gør. Og så synes de jo, at det er lidt sjovt at tage pis på en. Man kan også få nogle lidt upassende tilnærmelser, men det må man jo bare tage med,” griner hun.

Fælleskab har mange ansigter
Kl. 17.52 er støjen fra bestik ved at stilne af. Emma gemmer de få rester fra aftenens festmåltid væk og tørrer sirligt buffetbordet af. Snakken går lystigt ved de fleste borde, men ved ét firmandsbord er der stille. To ældre pensionister spiser. Den ene har forhørt sig om, hvorvidt den anden har meldt sig til caféens juleaften, men mere snak blev det ikke til denne aften.

Akkurat da de synker den sidste bid kartoffel med brun sovs grynter den ene, ”så kan vi vist lige så godt smutte hjem”, hvortil den anden stemmer i.
De nikker mod Emma, lyner jakken over ølmaven, og stavrer mod hver sin udgang. Tilbage er dem, hvis maver er fulde, men hjerter endnu ikke er mætte. Café Grenaa er for alle.

 

Jeg vil fortælle, at 19-årige Emma frivilligt bruger sin onsdag aften blandt socialt udsatte i Café Grenaa, fordi hun både får og giver glæde.
Antal tegn inkl. mellemrum: 4559.

Få unge i Norddjurs er politiske aktive

De frivillige politiske aktive unge i Norddjurs Kommune kæmper for at få flere unge til at engagere sig i politik

Af Ida Bihl

Du har nok set dem gå rundt på gymnasier med en flyer i hånden og et bredt smil på læben. Det kan også være, at der er poppet politiske statusopdateringer op fra en af dine venner på Facebook.

Det er de frivillige politiske aktive unge mennesker. De kæmper for at få dig til at engagere dig. De vil have dig med til at ændre verden, og trække den i en bedre retning.

Mangel på frivillige
Det seneste år har to ud af fem studerende udført frivilligt arbejde.
Ti procent af de frivillige 16-29-årige har valgt at bruge deres tid i et politisk parti. Det viser en rapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Der findes en række af ungdomspartier med et hav af lokalforeninger rundt om i landet. Men i Norddjurs Kommune er det svært at få engageret og fastholdt de unge. Flere ungdomspartier som Konservativ Ungdom, Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har forsøgt at stable lokalforeninger på benene, men mangel på frivillige kræfter gør det svært.

Et unikt fællesskab
En af dem som forsøger at engagere unge i politik er 16-årige Cathrine de Nijs. Da hun var 14 år, vidste hun ikke, hvordan politik fungerede. Hun var nysgerrig og begyndte at læse om de forskellige ungdomspartier.

I halvandet år har hun nu været et aktivt medlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og sidder i dag som formand i Norddjurs.

”Man får et unikt fællesskab. Et fællesskab, der er meget anderledes end eksempelvis det man kan opleve til fodbold” siger Cathrine der ligeledes påpeger, at det netop er det sociale i foreningen og hendes nysgerrighed, som er hendes største drivkraft.

Hun mødes jævnligt med alle de andre medlemmer rundt om i landet.

”Vi mødes på tværs af kommunegrænser til nationale kurser og møder. Man får nogle gode kontakter rundt om i landet. Jeg har også fået mange gode venskaber ud af det” fortæller Cathrine.

Efter gymnasiet har hun planer om at flytte til en af de større byer for at studere. I den næste by vil hun fortsætte med at være politisk aktiv.

Politisk opvækst
Trods få politiske aktive unge i Norddjurs Kommune, så er Cathrine de Nijs ikke den eneste. 27-årige Aleksander Myrhøj er vokset op i partiforeningen Socialistisk Folkeparti. I dag sidder han i Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for SF.

Allerede inden Aleksander var startet i folkeskole, hjalp han til med at hænge valgplakater op, og barndommens sommerferier blev brugt på socialistiske ø-lejre på en fredet ø i Limfjorden.

”Jeg er vokset op med et stærkt værdisæt i forhold til solidaritet og at tage hånd om samfundets svageste” fortæller Aleksander.

Da han startede i gymnasiet meldte han sig ind i SF Ungdom i Grenaa. Lokalforeningen eksisterer ikke mere, men han er glad for tiden, han har haft der.

”Politik er sjovt. Der var en fælles drøm om at ændre verden til noget bedre. Det er en drøm jeg stadig har, og jeg tror også på at det er muligt.”

Aleksander synes det er ærgerligt, at der ikke er flere unge i Norddjurs som interesserer sig for politik.

”Vi har mange socialt udsatte unge, og vi mangler nogle unge til at kæmpe deres sag.”

Han lægger vægt på, at de unges stemmer tæller lige så meget som alle andres. Han opfordrer alle unge med noget på hjertet til, at engagere sig i politik.

”Man udvikler sig som menneske og får en række kompetencer, som kan bruges i andre dele af livet. Man får mulighed for at reflektere over, hvem man er som menneske og hvordan verden skal se ud” siger Aleksander.

Demokratiets dag
Dansk Ungdoms Fællesråd underviser i politik og afholder Demokratiets Dag. Her får unge mulighed for, at komme til at snakke med andre unge, som er politisk aktive.

En af de unge politikere som har været med, er Aleksander Myrhøj. Han husker tydeligt mødet med en ung fyr på produktionsskolen, som var prototypen på en ungdomskriminel. Han troede ikke på, at han kunne være med til at ændre noget. Men da Aleksander begyndte at spørge ind, var han pludselig hamrende interesseret i politik.

”De følelser og holdninger han gik rundt med i maven, kunne pludselig kobles til politik” fortæller Aleksander.

Tanken om, at man alligevel ikke kan gøre en forskel eller ændre noget, kan være en af grundene til, at unge ikke engagerer sig i politik, mener Aleksander. Men den tankegang, vil han gerne have ændret.

”Det er vigtigt at unge ved, at de kan tage ansvar for den hverdag, de selv vil være i.”

(Antal anslag inkl. mellemrum: 4495)

Vinkelsætning: Jeg vil fortælle, at unge har mulighed for at lave frivilligt politisk arbejde i Norddjurs Kommune, men at det er svært at engagere dem.

Vampyrerne kommer frem om lørdagen i Grenaa

Hver lørdag samles unge på 15-30 år for at spille rollespil. Det bliver arrangeret af engagerede frivillige fra Ungdommens Røde Kors i Norddjurs

Af Karoline Lykke S. Nicolaisen

Pathfinder, Starwars og Wampire: The Masquerade. Forskellige rollespil, forskellige universer. Hver lørdag fra klokken 15-21 på VUC i Grenaa lever de unge sig ind i roller, som spillene tilbyder. De samler sig i mindre grupper om hvert sit bord.
I Wampire: The Masquerade deles der spilleark ud. Her vælger spillerne sine styrker, så de kan leve sig ind i vampyrrollerne. De er blodtørstige og har magiske kræfter, men også menneskelig medfølelse. De lever derfor i en konstant kamp mod deres indre uhyre. Ti-kantede terninger bliver først kastet af spillets historiefortæller. Det er hans historie, som vampyrerne lever sig ind i igennem spillet. Når de ti-kantede terninger bliver kastet af alle spillerne, skal de i fællesskab klare sig igennem historiefortællerens scenarier. Her handler det ikke om at vinde, men om at spille sin rolle i et fællesskab.

Alle er velkomne
Til rollespilsaftenerne møder der oftest 20-40 spilklare unge op. Der er en overvægt af drenge. De yngste vampyrer går i gymnasiet, mens de ældste typisk er færdiguddannede på cirka 30 år.
De kommer fra vidt forskellige baggrunde. Nogle lever med autisme, Tourettes eller social angst. Men også mennesker med helt almindelige hverdage kommer for at spille med, fortæller frivillige Michel Leif Hansen fra Grenaa.

’’Vi er ligeglade med, hvem man er, så længe man er moden nok til at spille. Men det er okay, hvis du bare er med for at have det sjovt,’’ siger 24-årige Michel Hansen.

Et berigende fællesskab mellem frivillige og deltagere
Når der med stor indlevelse kastes med ti-kantede terninger, er de frivillige fra Ungdommens Røde Kors i Norddjurs lige så meget med som de unge deltagere.
Michel Hansen blev opfordret til at tage til arrangementet af en ven. Den oplevelse gjorde ham interesseret i at blive frivillig for foreningen.

’’Jeg synes det var fedt at være der, og jeg prøvede derfor at se, om jeg kunne hjælpe med noget. Så foreslog formanden mig, at jeg kunne melde mig ind,’’ fortæller Michel Hansen, der til dagligt studerer It-sikkerhed på Erhvervsakademiet i Aarhus.

Det er dog ikke kun pga. de eventyrlige lørdage, at Michel Hansen bruger tid som frivillig. Han kommer fra en familie af pædagoger og holder af at hjælpe andre mennesker. Samtidig påpeger han, at det ikke kræver meget af ham.

’’Det er fedt at kunne række en hånd ud til folk, når de er i problemer. Ofte skal der ikke mere til, end at man laver ting med dem, så de får en god dag. Det er en fantastisk følelse at kunne give nogen et smil på læben,’’ forklarer han.

Fokus på socialt udsatte
Ungdommens Røde Kors i Norddjurs henvender sig til unge, fra 16 til 30 år, der af forskellige årsager har det svært. Det er unge med diagnoser eller unge der har været ofre for forældresvigt. Det er også unge med selvværdsproblemer, som bl.a. kan have det svært med at være sammen med andre. Foreningen forsøger at oprette et netværk for dem, og giver dem nogle gode, langvarige oplevelser sammen med andre unge.

’’Vores absolutte målsætning er at komme ensomhed til livs,’’ fortæller formand Jimi Haumann.

Han mener, at de engagerede frivillige gør en forskel for de udsatte unge. Flere er begyndt at interessere sig, og de vil have indflydelse på, hvordan tingene fungerer.

’’Taget i betragtning af hvor mange af de unge der tidligere har været påpasselige med at begynde venskaber med andre unge, så ser vi det som en positiv udvikling,’’ forklarer 30-årige Jimi Haumann.

Vokseværk i foreningen 
Foreningens største aktivitet er rollespilsaften. Den startede som en begivenhed hver anden lørdag, men de unges lyst til eventyr har gjort det til en ugentlig begivenhed.

’’Sidst var vi 36, der mødte op, og det er ufatteligt stort,’’ siger Jimi Haumann med gejst i stemmen.

Ungdommens Røde Kors har eksisteret i Grenaa i 10 år, men da Jimi Haumann startede som formand i 2014, var de kun 4 frivillige tilbage. Med hans nye visioner i spidsen voksede de til 20 mand på blot et par uger. I dag er de cirka 40 medlemmer. Ildsjælen Jimi Haumann mener ikke, at udviklingen stopper her.

’’Lige nu vokser vi måned for måned. Vi kunne derfor forestille os, at vi kommer til at vokse endnu mere.’’

 

(Antal anslag inkl. mellemrum: 4.367)

Vinkelsætning:Jeg vil fortælle, at frivillige fra Ungdommens Røde Kors i Norddjurs spiller rollespil i Grenaa hver lørdag med socialt udsatte unge